Brnderiet-Enghaven-34

Om Enghaven

Brænderiet Enghaven er en del af gården Enghaven, der ligger i den idylliske landsby Mellerup tæt på Randers. Enghavens æbletræer indgår i produktionen af æbler ligesom Brænderiet er beliggende på Enghaven.

Enghaven er en slægtsgård, hvor Erik og Esben Moestrup er henholdsvis 4. og 5. generation. Enghavens nyere historie begynder i 1807, hvor gården bliver købt af Christen Boldsen. Pengene til gården har Christen skabt under kaperkrigen (1807-1814), hvor han demonstrerede stort heltemod. Historien lyder, at galeasen ”Helene Charlotte”, hvor Christian Boldsen var styrmand, den 31.12.1808 blev kapret af svenske kapere/sørøvere. Det lykkes Christen med hjælpere at tilbageerobre skibet og få det sikkert havn. Dette gjorde ham til en meget velhavende mand, og han startede en ombygning af Enghaven. Gården fortsatte i Boldsen slægten frem til 1881, hvor Niels Kristian Moestrup købte Enghaven. Herefter har gården Enghaven været i familien Moestrups eje.