Brnderiet-Enghaven-51

Sådan laves brændevine

Brændevin skabes ved at en mæsk brændes. Mæsken laves på Brænderiet Enghaven hovedsageligt af frugter som gæres. I denne proces bliver der, hos os, ikke tilsat andet end gær. Når gæren er tilsat går processerne i gang. På Brænderiet Enghaven foregå gæringsprocessen ved relative lave temperaturer, da gæringen herved foregår langsommere og brændevinene udvikler flest mulige af netop de aromastoffer, vi ønsker.

Når mæsken er færdig gæret bliver den brændt på vort patenteret AroMat destillationsapparat. Det drives af CO2-neutral energi fra et fyr, der bruger træ fra Enghavens egne skove, hvor de fældede træer løbende erstattes.

Under opvarmning af mæsken fordamper den dannede alkohol, en række aromakomponenter samt andre flygtige stoffer. Disse dampe kondenseres og opsamles. De forskellige typer destillater kommer i en fortsat løbende proces. Det er således op brændevinsmagerens håndværk og personlig stil, hvornår de forskellige typer skal adskilles fra hinanden. Vi dufter, smager og føler derfor under hele processEn.

Når brændevinen er destilleret, lagrer vi den og fortynder med kildevand fra Enghavens naturligt springende kilde. Alt efter hvilken type brændevin vi ønsker, lagrer vi enten brændevinen på rustfrie tønder eller på træfade. Efter endt lagring tapper vi brændevinen på flaske.

Klik på nedenstående elementer i processen, hvis du vil vide mere om hvordan brændevine skabes.

Læs om Mæskning og gæring

Læs om Destillation

Læs om Forskæring, lagring, etc.