Dessertvine
Pommeau
Brænderiet Enghaven laver dessertvin af typen pommeau. Den er lavet ud fra samme koncept som vores brændevin. Dvs. at den er lavet på en enkelt æblesort, og at der ikke er brugt andet end æbler (æblemost og æblebrændevin) i produktionen.

Pommeauen er en hedvin. Den laves overordnet på samme måde som fx portvin, sherry og madeira. Gæringen i Filippa-æblemosten er stoppet ved at tilsætte Brænderiet Enghavens frugtbrændevin til der opnås en alkoholprocent på 18. Gæringen i denne pommeau stoppes meget tidligt for at bevare så meget sødme som muligt i pommeauen. Herefter lagres pommeauen på tank, gamle cognacfade eller begge dele, inden den ufiltreret tappes på flaske.


Filippa
Pommeau på Filippa æbler har en frisk æbleduft og smag. Den korte lagring på et gammelt cognac fad har givet filippa pommeauen en dybde og kompleksistet i smag og duft. Den passer godt til mange typer af desserter og især søde desserter. Som de andre typer af pommeau passer den til alle æbledesserter.
 Læs mere om Filippa pommeu    

Ingrid Marie
Pommeau på Ingrid Marie har en ren æbleduft og smag. Lagringen har kun foregået på tank, hvilket har bevaret den rene og tydelige æblesmag og duft. Den rene æblesmag afsluttes af en fin syre i eftersmagen. Udover æbledesserter passer Ingrid Marie pommeauen rigtigt fint sammen de fleste oste.
 Læs mere om Ingrid Marie pommeau