Brnderiet-Enghaven-49

Fadlagret Frugtbrændevin

Vi lagrer en del af vores Ædle Frugtbrændevin på træfade. Vi fremstiller bl.a. Fadlagret Frugtbrændevin, som kun lagrer i omkring 6 måneder. Disse får en let lys brun farve og kun en snert af smag fra fadet, mens den friske og karakteristiske frugtsmag bevares. Vi har dog også intentioner om at lade nogle fade ligge flere år, således at vi får en æblebrændevin a la de Calvados, men nu må vi se om vi kan lade brændevinen ligge så længe.

Vore fade er en skøn blanding af nye og brugte fade. De brugte fade har været brugt til blandet cognac og Sherry. Det gælder for vore fadlagrede brændevine som for vore andre produkter at det er udviklingen undervejs der bestemmer forløbet. Vi blander heller ikke her de forskellige sorter inden for samme frugt ligesom vi også kun blander brændevine fra forskellige hvad vis de er fra samme serie – dvs. æblerne er plukket i samme uge og brændet samme dag osv. Alle disse oplysninger om produktionsprocessen inkl. detaljerne om fadlagring er skrevet på flaskens etikette således at man kan ser det specielle for lige netop den konkrete flaske.

Fadlagret frugtbrændevinsserier:

Jonagold lagret på limousineeg

Jonagold fra høst 07 har først lagret i længere tid på rustfrie stålfade inden den sat til lagring på Limousineeg. Jonagold der er lagret på limosineeg giver en mere rund smag og fadet har givet brændevinen flere smagsnuancer. Duften er stadig frisk pga. den relative korte påvirkning fra træet, men duften har også fået tilført nuancer fra egetræet. Eftersmagen er stadig den karakteristiske æblesmag som vare ved i lang tid.

Elshof lagret på Limousineeg
Den Ædle Frugtbrændevin er brændt på Elshof og fadlagret på fransk limousine eg. Aftapningen er en single cask. Destillatet er efter forskærringen til ca 45 % først lagret på et nyt limousine fad. Efter ca. 6 måneder er frugtbrændevinen herefter lagret på et ca. 40 gammelt fad tidligere brugt til lagring af cognac.  

 Læs mere om Elshof Lagret på limousineeg