blemost
Brænderiet Enghavens æblemost laves efter de samme principper som de øvrige produkter. Det vil sige, at der ikke tilsættes sukker eller andet utøj. Sorterne holdes rene således, at der er tale om fx en Ingrid Marie, Filippa eller Belle de Boskoop æblemost. Der er for æblemosten, ligesom ved frugtbrændevinen, stor variation i smag og duft alt efter hvilken æblesort der er brugt. I den sortsrene æblemost er det også muligt at smage og dufte variationer alt efter hvilken vækstsæson æblerne har haft. Vores æblemost bliver koldpresset i en presser, hvor der går under 1 min. fra æblerne knuses til mosten er i tanken. Den ufiltrede most bliver umiddelbart herefter pasteuriseret og tappet. På baggrund af denne produktionsmetode vil der i mosten være lidt frugtkød, hvilket er med til at give mosten dens karakteristiske udseende samt den blide og dybe smag.