DobbeltdestilleretBrænderiet Enghavens Dobbeltdestillater skabes også på baggrund af frugt ligesom den Ædle Frugtbrændevin, men her destilleres to gange for derved at skabe en forholdsvis smagsneutral brændevin, der dog stadig har en let frugtaroma. Du kan se mere om fremstillingsprocessen her. Vi fremstiller to typer Dobbeltdestillat til videre smagsætning: et destillat, som er meget smagsneutralt, og et som stadig har lidt æblesmag. De to typer bliver smagsat med forskellige danske bær og urter. Om den ene eller anden type Dobbeltdestillat bruges afhænger af om bærene eller urterne gør sig godt sammen med æble eller ej. I kælderen står der nu havtorn, klitrosehyben og hyld og trækker på Dobbeltdestillat med mild æblearoma, mens og sortebær trækker på det mere smagsneutrale Dobbeltdestillat.Farven på de smagssatte Dobbeltdestillater afhænger naturligvis af urterne og bærrene, men de smagsatte brændevine kan også være klare destillater, hvis vi vælger at destillere spritten endnu engang efter, at den har trukket på bærrene/urterne I første produktionsår har vi følgende Dobbeltdestillater: KlitroseI de fredede klitter ved Stenbjerg i Thy har vi håndplukket hyben fra klitrosen og ladet dem trække på dobbeltdestilleret æblebrændevin. Resultatet af samspillet mellem æbler og klitrosehyben er en rund og fyldig brændevin med en lang eftersmag. Er velegnet som ledsager til gode oste eller som ledsager til kaffen.Valnød Hyldebær HavtornI de fredede klitter ved Stenbjerg i Thy har vi håndplukket bær af havtorn og ladet dem trække på dobbeltdestilleret æblebrændevin. Samspillet mellem æblernes sødme og havtornens naturlige bitterhed giver en brændevin med en behagelig syrlighed, der gør den velegnet til frokostbordet.SortbærSortbær eller Revling er plukket i Thy og vi har ladet den trække i det mere smagsneutrale dobbeltdestillat. Farven er nærmest sort. Sortbær giver en sød, kraftig og krydret brændevin. Den er især velegnet som ledsager til ostebordet.Porse I de fredede klitter ved Stenbjerg i Thy har vi håndplukket blade af porse og ladet dem trække på dobbeltdestilleret æblebrændevin. Resultatet af samspillet mellem æble og porse giver en frisk og karakteristisk brændevin som er velegnet til frokostbordet. |
